Urban farming

Urban farming er dyrkning af mad i byen – med henblik på at komme tættere på naturen, skabe grønne klimatilpassede rum i byen, formidling om mad og madproduktion, styrkelse af forbindelsen mellem land og by, gendannelse af biodiversitet, socialt samvær, nye fælledskaber, nye fødevaresystemer, folkesundhed – i det hele taget et værksted for livet og livet i byen.

Når det kommer til stykket, er det at dyrke mad i byerne, ikke nyt. Fænomenet “urban farming” og byhaver har gennem tiden haft forskellige navne og betydninger. I krigstider havde byens haver en afgørende betydning for befolkningens sundhed, man dyrkede nyttehave i kvarteret eller anlagde køkkenhave i forhaven, for at få friske råvarer til husholdningen. Mindre gartnerier og bylandbrug havde bynære placeringer og er i enkelte storbyer, som ikke har været genstand for industrialisering, stadigvæk en væsentlig del af det fødevareproducerende landskab. I hongkong ses stadig enkelte historiske bylandbrug og i Casablance, Marrokos financielle center, er en ny strategi trådt i kraft, med Urban Agriculture som hovedled i at sikre byens sociale og fødevaremæssige udvikling.

Den forsynende have og de bynære brug havde en stor betydning for bylivet og husholdningen for 60 år siden. Med urban farming bevægelsen sættes den forsynende have ind i en moderne kontekst.

For mange millioner mennesker verden over, har haven og dyrkningen en ny og vigtig betydning – som værksted for grøn (gen)dannelsen, et sted hvor man igen kan komme i forbindelse med naturen – En slag ny fælled, der bringer meningsfyldte oplevelser med sig og beriger by og samfund på ny.

Urban farming er en del af løsningen på hvor tids højaktuelle udfordringer som: Klimatilpasning, folkesundhed, nye fødevaresystemer og grøn dannelse.

 

Urban farming – en global bevægelse

Den globale bevægelse er kendt som “The Urban Farming Movement” eller “Urban Gardening Movement” og er et fænomen der relaterer sig til nye fælledskaber, miljø, klima, sundhed, bæredygtighed, økologi, resiliens og ansvarsfuld madproduktion – med tanke på hvordan vi kan løse samfundsmæssige udfordringer af i dag.

Urban farming bevægelsen tog for alvor fat da FN’s Klimapanel i 2009 for første gang slog fast at klimapåvirkninger er menneskeskabte og en trussel mod vores planets tilstand.

Udtrykket ‘urban’ betyder ‘by’, mens områder der er i udkanten af byen betegnes ‘byperifære’. Urban farming begrebet afgrænses i det område hvor byen betragtes som en region. Altså med arealer der dyrkes i en bymæssig kontekst, både bynær og byperifær. Man kan således godt se på en bynær gård, som historisk har ligget langt udenfor byens midte, men i den nutidige sammenhæng er “indlemmet” i ny bydannelse og derfor er en del af urban farmings mange forskellige former.

Urban farming udfolder sig med vidt forskellige størrelser og placeringer; På tage, på lossepladser, på forladte industrigrunde, i baggårde, i offentlige parker eller i områder, hvor boliger eller industri er revet ned. Dem der passer haverne er ofte frivillige, beboere omkring en baggård. I flere eksempler, dannes en forening eller et CSA (Community/City Supported Agriculture) omkring haven, alt efter funktion og aktivitet. Skolehaver kan også være ramme for, eller være en del af en urban have. Kendetegnende for alle haver i byen er at man udnytter den plads man har på en kreativ måde. Alle urbane farme er forskellige, ligesom hver gård i landdistrikterne er forskellige.

Man kan illustrere det ved en forenklet diagram, hvor der sondres mellem det producerende aspekt og det sociale aspekt.


 

urban farming diagram

Det lysegrønne område indikerer producerende haver, det vi kender som gartneri eller en bylokal gård (ofte byperifær). Man kan kalde det et dyrket areal med kommercielt sigte. Det røde område indikerer de sociale haver, som for eksempel fælleshaver, terapihaver, bydelshaver, kvartershaver mm. Imellem de to områder og i deres fællesmængde findes mange allerede kendte haver, men det er også her de spænende nye havetyper opstår, som fx. tagfarme, klimahaver og andre nye havefælledskaber og former for nye læringsrum. (CSA (Community/City Supported Agriculture) eller kvarterskøkkenhaver, som forsyner dele af et nærmiljø – skole, børnehavekøkken, bydel, restauranter mm.)


Urban farming ses mange steder i verden, særligt i større byer og det har de seneste 5 år taget fart – i enkelte byer i Europa anvendes urban farming, som et aktiv i byplanlægning, i forhold til løsninger indenfor klimatilpasning, nye læringsrum og mad- og miljøformidling. Ligeledes er der siden 2011 indskrevet betydelige afsnit om anvendelsen af urban farming i både europæiske og amerikanske bystrategier (Food Strategies).

Urban farming kan i høj grad bruges som et værktøj i løsningen af byers udfordringer ift. nye fødevaresystemer, folkesundhed, klimatilpasning og miljø. Det er her vi igen kan lære om mad, lokal fødevareprodution, få forståelse og viden om “by og land” og maden, som produceres på landet og leveres til byen.


Vi du vide mere om hvordan kommuner, virksomheder eller organisationer kan anvende urban farming som en aktiv del af en fødevarestrategi, i byudvikling eller som en del af en CSR strategi er du velkommen til at kontakte OPENgardenCPH – hello@opengardencph.dk for mere information. OPENgardenCPH afholder workshops og foredrag i hele landet.


Vil du løbende vide mere om urban farming, udgiver OPENgardenCPH et månedligt brev om emnet: Tilmeld dig det månedlige brev om urban farming