Grønt Klasseværelse

Københavns åbne Gymnasium åbnede i september 2014 Det grønne Klasseværelse på taget af gymnasiets hovedbygning. Hvad der oprindeligt havde fungeret som rektors private tagterrasse, er nu blevet omdannet til et åbent undervisningslokale, der initierer lærere såvel som elever til at indtænke bæredygtighedsbegrebet i den daglige undervisning.

Det Grønne Klasseværelse er inspireret af skolehavers indretning og potentialer, blandt andet fra Californiske (Edible School Yard) udendørs læringsrum. Klasseværelset er en del af gymnasiets bæredygtighedsuge i november – Sustainland.

De didaktiske og pædagogiske grundidéer med Det grønne Klasseværelse er at skabe et lokale, der gør det muligt for gymnasiets elever ikke kun at lære om bæredygtighed gennem passive undervisningsformer (lytte, læse og se), men også, som noget nyt, at have muligheden for at lære om bæredygtige processer og klimamæssige udfordringer gennem aktiverende undervisningsformer (røre, gøre og føle). Initiativtager: Mads Strarup, gymnasielærer på Københavns åbne Gymnasium.

Klasseværelset er indrettet med værkstedsmøbler, tankehus og lodrette plantevægge.


Det grønne Klasseværelse er støttet med midler fra Miljøministeriets Pulje for Grønne Ildsjæle og Tømmerhandler Johannes Fogs Fond.

Idé og projekt: Signe Voltelen og Martin Hartmann

Kontakt for fremvisning eller mere information om udvikling af klasseværelset: hello@opengardencph.dk


Københavns Åbne Gymnasium – Sustainland 


Tilmeld dig det månedlige brev om urban farming