Det er forbudt at bytte plantefrø

Frø_OPENgardenCPH_frøbiblioteker_frøpopup

Frøbiblioteker, frø-nørder, frøbyttemarkeder, haveejere der bytter frø med naboen, grønne iværksættere, urbane farmere, byhaver som høster frø og sælger dem, mindre frøavlere – ja, frøbytte og frøsalg mellem borgere, bliver med denne nye Bekendtgørelse om grønsagsfrø forbudt.

(Blogpost fra februar 2015)
Dermed gør nedenstående tekst, på urimelig vis almindelige borgere kriminelle. Hvorfor? At kriminalisere er bare en af de hårdtslående konsekvenser. Fatalt for en spirende grøn bevidsthed og for de store alvorlige linier: Biodiversitet, klimatilpasning, fødevaresystem, grønt medborgerskab – må jeg nævne blot nogle. Teksten lyder sådan her, den problematiske formulering er mærket med blå :

Bekendtgørelse om grønsagsfrø En bekendtgørelse er: Bekendtgørelser er en betegnelse for en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement. En bekendtgørelse udstedes med hjemmel i lov og indeholder regler, som er mere specifikke end den lov, som bekendtgørelsen har hjemmel i, og kan uddybe og præcisere en enkelt paragraf. En bekendtgørelse er gældende for myndigheder og borgere. Når Folketinget har vedtaget en lov, får den minister, som har ansvaret for området, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området. I de fleste tilfælde er det en styrelseschef, der udsteder og underskriver bekendtgørelsen. Ministeren har ansvaret for, at bekendtgørelsen har hjemmel i loven. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og gælder for det samme som loven, dvs. for både myndigheder og borgere. Derfor skal bekendtgørelsen også offentliggøres i Lovtidende, inden den træder i kraft.
En bekendtgørelser er en betegnelse for en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement. En bekendtgørelse udstedes med hjemmel i lov og indeholder regler, som er mere specifikke end den lov, som bekendtgørelsen har hjemmel i, og kan uddybe og præcisere en enkelt paragraf.
En bekendtgørelse er gældende for myndigheder og borgere.
Når Folketinget har vedtaget en lov, får den minister, som har ansvaret for området, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området. I de fleste tilfælde er det en styrelseschef, der udsteder og underskriver bekendtgørelsen. Ministeren har ansvaret for, at bekendtgørelsen har hjemmel i loven. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og gælder for det samme som loven, dvs. for både myndigheder og borgere. Derfor skal bekendtgørelsen også offentliggøres i Lovtidende, inden den træder i kraft.

OPDATERING 31. Januar 2015: Link til ny ‘Bekendtgørelse om grønsagsfrø’ gældende fra d. 1. februar 2015 – ingen ændringer, desværre!

Jeg bytter frø, og sælger nogle. Alle er fra egen have og lidt fra andres. Således er jeg med til at sikre biodiversiteten, at planterne tilpasser sig og bliver robuste, det sted de vokser. Frøbytte skal der være meget mere af. Lokale frøbiblioteker planlægges for tiden rundt omkring i landet. Det giver utroligt god mening at bytte frø lokalt – både i nationalt og internationalt perspektiv (biodiversitet, sundhed, grønne fællesskaber og klimatilpasning). Vil du vide mere om hvorfor, vil jeg anbefale at du ser denne video med Vandana Shiva: Se video

Frøsamling er en naturlig forlængelse af de første par skridt ud i havedyrkning. Det er helheden og den viden man får om cyklus, der er essentiel – planten fra jord til bord. Man kan bytte sig til nye spændende sorter og så er hjemmehøstede frø mere robuste. De er tilpasset voksestedet og har tilmed en meget høj spireevne (ofte meget bedre, end de frø man kan købe) – glæden er desto større!

Frøbiblioteker: Jeg tror, at frøbiblioteker er nøglen til et mere sikkert og robust fødevaresystem. Frøbiblioteker giver fri adgang til frø, beskytter mangfoldighed og uddanner lokalsamfund i havedyrkning og frøsamling.

Jeg går ind for borgeres frihed til at dele med hinanden. Ovenstående bekendtgørelse burde kun have til formål at regulere kommercielle områder – ikke almindelige borgere – og den slags love må heller ikke være til skade for iværksættere. Jeg er selv en. Interessen for havedyrkning og frøhøst er stærkt stigende. I grønne foreninger oplever man stor medlemstilgang. Efter flere års stilstand er for eksempel Foreningen Frøsamlerne gået fra et medlemstal på 150 til 700 på to år. Mange borgere ved ikke, at det er ulovligt at bytte og sælge de frø man høster i egen have. Hvad siger poltikerne? Ved de det?

IMG_0644

Jeg er medlem af Frøsamlerne. Der høster jeg viden og deler frø og bliver bekendt med ny frølov. Det er afgørende for vores børns fremtid, at biodiversiteten ikke går tabt. Vi skal alle kunne købe, bytte, sælge og udveksle frø.

I Frøsamlerne er indsatsen med at bevare og videreformidle de gamle og udrydningstruede frø og planter ret beset ulovlig i henhold til den nuværende lovgivning. Det vil jeg gerne have lavet om og få skabt rimelige vilkår for, at biodiversiteten mht. fødevarer og -planter kan styrkes og opformeres. I andre lande, især Østrig, har man en mere hensigtsmæssig lovgivning, som er godkendt af og ikke i modstrid med de generelle bestemmelser fra EU.

NYE BEKENDTGØRELSER I 2015, et resultat af arbejdet i Foreningen Frøsamlerne, Landsforeningen Praktisk Økologi, Eventet FRØ POPUP og Dialogforum om EU Sortslovgiving.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sædekorn – nr. 1033 af 03-09-2015:

HTML udgaven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173974

PDF-udgaven: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1033&s20=2015

 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markfrø – nr. 1034 af 03-09-2015:

HTML udgaven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173975

PDF-udgaven: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1034&s20=2015

 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grønsagsfrø – nr. 1035 af 03-09-2015:

HTML udgaven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173983

PDF-udgaven: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1035&s20=2015


Fornylig blev et høringssvar fra Frøsamlerne sendt til Natur- og Erhvervsstyrelsen med håb og forventning til, at der er flere politikere, der vil bakke op så det igen vil blive lovligt at formidle, bytte og sælge frø. Du kan læse hele høringssvaret her: Høringssvar 14. januar 2015

New Nordic Food goes Moroccan

by Kristin Astrup Aas

More than a 100 people was gathered a November evening, at a rooftop terrace, in the old city of Marrakech to eat, mingle and learn about New Nordic Food and urban farming. The event was hosted by the Nordic Council of Ministers in collaboration with us.

The guests; employees from the Nordic embassies in Rabat, climate researchers, Ambassadors, diplomats, local business acquaintances and other employees and friends of the Council was all in Marrakech as participants at COP22, the International Climate Conference. They were served a four-dish dinner, composed of organic vegetables, fruits, cheese and nuts, all freshly picked in the Marrakech area, prepared on an improvised kitchen consisting of a table and a barbecue. To accompany the food the guest had three types of organic Moroccan wine.

 

New Nordic Food goes Moroccan – urban farming at COP22
We were invited to choreograph and implement the event in accordance with the principles of New Nordic Food, a focus area of the Nordic Council of Ministers.  But how to do New Nordic Food in Morocco? Taking offset in the values: Season, ethics, health, and sustainability we chose to do an all vegetarian menu, based on what was growing and ripe in the area, at the moment. We also did an effort to find and support small local, environmental and social sustainable producers of everything from what was on the plates to what the dinners was served on.

Urban and organic farming in Morocco
Marrakech is historically known for it`s beautiful ornamental gardens, and the flat roofs and courtyards of the Riads could potentially be used for growing food all year around. Nevertheless are growing crops not very visible inside the city. This might change in the near future. A government-sponsored project in Casablanca has for the last ten years researched on urban agriculture as an integrative factor of climate-optimised urban development, and in April 2017 Marrakech is hosting an international conference on urban agriculture and food security.

Organic farming is not a new phenomenon in Morocco. Traditionally food has been produced small scale, using natural methods and following the lunar calendar. This tradition, called Beldi is to some extent still followed today, especially during religious festivals. However, certificated organic production is still relatively small, but growing. In the Menara district in Marrakech it is possible to by organic fruit, vegetables, bread and animal products directly from the farmers at the Marchè Paysan, every Saturday morning.

img_0110
Farmers Market in Marrakech- Marchè Paysan Foto: Andrea Pontoppidan

Marché Paysan Marrakech
Centre Holistique Terre d’Eveil
Marrakesh, Morocco
Using agriculture for social change and environmental awareness

Half an hour drive out of Marrakech, at the foot of the impressive Atlas Mountains, lies the Ourika Valley. In this fertile area we found most of our local partners, and harvested the commodities for our food event.

Omar Hajji inherited few years ago his family’s olive farm and started together with his wife Kenza the process of transforming the then arid landscape into a lush and abundant organic farm and research centre. In addition to being a place for sharing practical knowledge the farm is also arranging seminars and workshops on subjects related to environmental health, human health and intercultural understanding.


At Marrakech Organics they are now producing olive oil and black olives as well as fresh, organic fruits and vegetables, animal products, aromatic and medicinal plants grown following permaculture principles and tools. The production is now huge enough to provide up to hundred families with a basket of freshly grown every week.

Further into the valley, by the river, are the women from the Aborghlou cooperative working on an organic fruit tree and medicinal plants nursery. We have been told it’s the first women’s cooperative in Morocco. Traditionally farming has been an activity for men, and through the project women are empowered by learning new skills and having their own income. The project is initiated by the High Atlas Foundation, an organisation supporting rural farmers to move away from subsistence agriculture, which they believe is at the root of rural poverty, and transition to organic cash-crop farming.

SLOW - NordForsk: Marrakech, Marokko

 

Dar Taliba boarding school for girls
Agricultural skills are also a cornerstone in the education at the Dar Taliba boarding school for girls, which in addition to maintaining ornamental, vegetable and aromatic herb gardens in the schoolyard, have implemented a program of ethnobotany, gardening and permaculture. Traditional plant knowledge and horticultural practice are an important part of wellbeing in Amazigh communities of the High Atlas. However, when children go to public schools for further education, they lose opportunities to learn about agriculture, gardens and wild plant use. At the Dar Taliba they teach girls to grow and use local plants that features in their ancestor’s lives, and are now in the process of compiling a book of culinary and medicinal recipes.

Dar Taliba boarding School

 

If you go to Marrakech – eat at Amal!
In the neighbourhood Gueliz, you can find the Amal Centre, a non-profit association dedicated to the empowerment of women from disadvantaged backgrounds including widows, divorced or single mothers, orphans, women who have worked as child maids, and women who have had little or no education through restaurant training and job placement. The restaurant made fresh juices for our food event on the rooftop. Besides being a very good cause, the restaurant makes delicious and affordable food.

Visit Amal Centre

img_1211
Amal Centre, the traditional bread is baked / Foto: SLOW