Tilpasning af biotop, læringsmiljø og klimamåling på biers reder.

I samarbejde med AV Miljø, omdannes en del af ARC – Amager Ressourcecenter’s områder i Hvidovre til et blomstrende landskab – en stor indsats for biodiversiteten. Her omdannes landskabet i de kommende år, fra “kun” at have været et funktionslandskab med deponi, til også at være en bi-venlig biotop. Flere blomstrende urter, stauder, frugttræer og buske, vil give plads og føde til mange flere forskellige bestøvere, heriblandt vilde bier.

Hele 7 bi-redekasser specifikt til vilde bier er opstillet på AV Miljøs område. Tre af dem står på Skolehøjen, og danner ramme for forbedring af biodiversiteten og læring om klimaforandringernes påvirkning af vores bestøvere. Redekasserne på Skolehøjen fungerer som en målestation for klimaforandringer.

Temperaturen inden i redekasserne manipuleres og kan derved danne ramme for måling af forskelle på temeraturudsving. Redekasserne er forsynet med digitale termometre, der registrerer temperaturudsving året rundt. De registrerede temperaturer sammenlignes med hinanden og med historiske, internationale videnskabelige data.


Projektet er udført af: OGCPH + Habeetats
For yderligere information om projektet, er man meget velkommen til at kontakte os her


Ny frøhave

Lad mig præsentere det lille frøfirma, som jeg sidste år lagde til i Lejre.


Copenhagen Seeds er en lille frøvirksomhed som begyndte 2015 i en køkkenhave i København. Virksomhedens mission er at understøtte in situ bevaring af gamle nordiske havesorter gennem opformering, salg og formidling. Den nye frøhave er nyligt etableret i Lejre. Her skal der udvikles nyes sorter – et bidrag til til de kommende generationers fødevarefundament.

Copenhagen Seed’s samling af frø er indenfor det spiselige – men også et par nytteplanter, som er knapt så spiselige har sneget sig ind. Frøhaven dyrkes økologisk, eller, minimum økologisk. Vi arbejder med frøproduktionen udfra dyrkningsprincipper som binder CO2 til jorden – regenerativ dyrkning eller i daglig tale “Beyond Organic”.
Frøkollektion dyrkes lokalt i Danmark og Nordeuropa og er nøje udvalgt med sorter til køkkenhave, byhave, krukkehave, altanhave, højbed og taghave.

Vi sår frø for få frø. Spiser vi slet ikke de grøntsager og urter som henover sommeren vil spire frem i haven? Selvfølgelig! De skal blandt andet bruges til smagninger for havens gæster, og til egne eksperimenter i køkkenet. Men samtidigt er det meningen at grøntsagerne skal vokse videre, så de kan danne frø. Uden frø ville vi ganske enkelt ikke have mad på vores tallerken.

Når frøene er sikkert i jorden, spirer de frem og udvikler sig til alskens lækkerier, men der er stadig masser af arbejde i haven. Ukrudt kan nemt brede sig for meget og tage næring fra  afgrøderne, så der luges jævnligt sommeren igennem. For at holde planterne livskraftige skal de af og til vandes, og det gør vi via et drypvandingssystem bestående af hullede slanger der ligger i bedene – det giver ikke blot planterne den rigtige mængde vand direkte til rødderne, det sparer også vand fordi fordampningen er lille når vandet siver stille og roligt ud lige hvor det skal bruges.

Når grøntsager, urter og spiselige blomster er klar til høst, kommer den skønneste tid i haven! Nu er det tid til at nyde frugten af vores arbejde og smage de mange varianter af vores kendte og elskede grøntsager, som vi producerer. Vi inviterer gæster til middag og viser hvordan de kan dyrke deres egen mad og ikke blot opleve glæden ved at dyrke selv, men også friskhed og god smag! Der findes en masse forskellige bønner og et hav af sjove gulerødder, som smager skønt, men som af den ene eller anden grund ikke egner sig til produktion og salg i stor skala. Dem kan du få glæden af ved selv at dyrke.

Når efteråret banker på begynder planterne at sikre næste års afkom. De udvikler frø i deres blomsterstande. Vi samler frøene og tørrer dem grundigt, renser dem for planterester og gemmer dem til næste år i vores lille frøbank. Og så er de klar til at blive pakket og sendt af sted til nye græsgange – m åske hos dig?

For at sikre at der også i fremtiden findes en mangfoldighed af grøntsager og at sunde, robuste sorter ikke går tabt, forsøger vi at sprede frøene til jer, ved at dyrke dem og sælge dem.
I Danmark er frødebatten ved at finde sine ben, blandt frønørder, kokke, smålandbrug – i forlængelse af diskussioner om gode rene fødevarer og nye fødevaresystemer. Der er ikke så mange der udfører bevaringsarbejde endnu, men heldigvis er vi ikke helt alene. Rundt om i Danmark og i udlandet arbejder frøsamlere og andre entusiaster sammen om at sikre vores spiselige biodiversitet.

Copenhagen Seeds har samme mål, og vi glæder os til at få hænderne i jorden og gøre verden mere mangfoldig sammen med jer:-)

Køb frøene her

Algae

Urban farming er også i blåt. København er en blågrøn by – halvt omgivet havnemiljø og strand. Det giver en helt speciel mulighed for at dyrke og samle den fine spiselige tang (og forskellige skaldyr). I resten af Danmark er der jo masser af kant – der det er bare med at være i vandkanten, når middagen skal sættes. De spiselige havalger kaldes også makrotang, eller bare i daglig tale, tang.

Den specielle mulighed, som et havnemiljø byder på, kan man læse og opleve mere om hos Maritime Nyttehaver under Kalvebod Bølge

Tang som mad
Tang er en glimrende fødevare og meget tang er spiseligt. Det man skal se efter når man høster er forurening eller stillestående vand. Det er sådan, som med de landlige planter, at de spises bedst friske og høstet der hvor de gror. Tang er rig på mineraler, salte og en masse vitaminer. Her får man den hele gennemgang af tang.

Tang er planter i vand, kan det siges, lidt forenklet. Planten er meget forskellig, vi taler om mange forskellige grupper af organismer, men som har visse ligheder. De kan være små algekulturer, som der går hundrede stykker af på en millimeter, mikroalger. Eller de kan være store og danner “undervandsplantager”, eller meget store, der nogen steder er ligesom “undervandsskove”. Røde, grønne, brune, blågrønne, gule, mikro og makro. Under vandet på stranden i søer og på sten – alger kommer i mange mange former og farver.

Vil man se tang, skal man gå til stranden eller til dette helt fantastisk sted: Algeherbariet i Botanisk Have, Statens Naturhistoriske Museum. Her er den store danske samling af alger fra Danmark presset og kategoriseret i den fineste orden.

Spændende steder i vand og på web:

Maritime Nyttehaver      Eat the invaders

Kærlighed til spisekammeret

Ham her, Rohan Anderson, minder mig om Svend, vores gamle nabo på Møn. Svend var mester i at røge pølser og fisk, havde tykke brillestel, en skjorte magen til Rohans og samme statur. I det hele taget var Svend og hustruen Birgit de mest hjertevarme og gæstfrie naboer man kunne tænke sig – og et fantastisk eksempel på hvordan man kan selvforsyne en familie, med rigelige mængder af velsmagende mad, tilberedt hjemme med tid og kærlighed.

En af mine urtefavoritter, Portulak, groede i urtehaven og blev ofte brugt. En småblomstrende, enårig, sukkulent plante, med en anelse syrlighed og virkelig fin og knasende friskhed.
En af mine urtefavoritter, Portulak, groede i urtehaven og blev ofte brugt. En småblomstrende, enårig, sukkulent plante, med en anelse syrlighed og virkelig fin og knasende friskhed. Foto: Maja Dumat

Svend og Birgit dyrkede deres spisekammer. De havde køkkenhave, får, høns og en stor røgeovn bagved loen. I køkkenet stod et brændefyret komfur med ringe og tre låger og kryddereddiker, snapse, spegepølser, røgede fisk, postejer, hjemmerørt mayonæse i lange baner og syltesager stod på rad og række i det kølige mørke bryggers, lige efter entréen lige inden stalden. I deres hjem var der altid noget der blev fermenteret, røget, saltet, bagt, syltet, brygget – der duftede forskelligt i hvert rum og der var altid en eller anden ret i gang på køkkenbordet – kom man forbi, bød de på måltid.

Jeg er overbevist om, at nabohjemmet har været afgørende for mine evner og viden om mad og dyrkning. Her har jeg tilbragt mange mange timer, i haven og i køkkenet – hver dag efter skole. Man var ikke med i alle opgaverne, men lige ved siden af – se, lugte og smage. Alle de salte, røgede, gærede, fade og syrlige dufte – duften af jord og køligt spisekammer og duften af brændt træ og fedt og eddike – det er alt sammen kendetegnende for en naturlig sammenhæng mellem have, tilberedning og hjem.

Det giver god mening af vi skal have disse dufte i vores liv, lære processerne at kende og på den måde vide hvornår noget er godt eller dårligt. Hvordan det skal lugte og nuancer i de forskellige stadier en fermentering kan have.

Frihed. At være i stand til at gære dej til brød, at fylde hjemmet med duft af hjemmebag og eddiker, at hive grøntsager op af jorden. Det at dyrke maden selv, rammer lige ind i min frihedstrang.

At droppe den næsten infantile afhængighed det er, at andre har ansvaret for at tilberede ens mad. Lige der er jeg liberal. Fri for at sætter mine penge ind i et marked, som vi alle ved, fremstiller mad for at tjene penge, ikke for at give os et nærende, sundt og ordentligt måltid. Det er der ikke noget mærkeligt i, madindustrien har bare sine begrænsninger. Det opfylder ikke mine behov og andre familiers behov for at få ærlig og ordentligt mad på bordet. Dybest set mener jeg at mad dyrkes og laves bedst hjemme – og at vi som samfund ville spare en masse penge i sunhedssektoren, hvis vi valgte at fremme det.

Skærmbillede 2015-01-07 01.09.35
“My next cook book cover will be just like all the others. A cheesy photo of me being all foodie and experty.” Billede venligst udlånt af Rohan Anderson.

Rohan Anderson

På den anden side af Jorden, lidt udenfor Melbourne, dyrker Rohan sin ager, sit spisekammer, med stor kærlighed; Whole Larder Love. Hans mission er at vise hvordan man dyrker sin egen mad og leve fri og sund. Med sin kone Kate Berry, og deres fire børn, flyttede han fra et liv med fastfood og take away, som den overskydende tid i et hektisk liv tillader, til et liv som selvforsynende grøntsagsdyrker, jæger og forfatter til bogen ‘Grow Gather Hunt Cook’. Det er befriende, ærligt og enkelt! Læs om dem her Whole Larder Love.

ENGLISH VERSION

Det er forbudt at bytte plantefrø

Frø_OPENgardenCPH_frøbiblioteker_frøpopup

Frøbiblioteker, frø-nørder, frøbyttemarkeder, haveejere der bytter frø med naboen, grønne iværksættere, urbane farmere, byhaver som høster frø og sælger dem, mindre frøavlere – ja, frøbytte og frøsalg mellem borgere, bliver med denne nye Bekendtgørelse om grønsagsfrø forbudt.

(Blogpost fra februar 2015)
Dermed gør nedenstående tekst, på urimelig vis almindelige borgere kriminelle. Hvorfor? At kriminalisere er bare en af de hårdtslående konsekvenser. Fatalt for en spirende grøn bevidsthed og for de store alvorlige linier: Biodiversitet, klimatilpasning, fødevaresystem, grønt medborgerskab – må jeg nævne blot nogle. Teksten lyder sådan her, den problematiske formulering er mærket med blå :

Bekendtgørelse om grønsagsfrø En bekendtgørelse er: Bekendtgørelser er en betegnelse for en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement. En bekendtgørelse udstedes med hjemmel i lov og indeholder regler, som er mere specifikke end den lov, som bekendtgørelsen har hjemmel i, og kan uddybe og præcisere en enkelt paragraf. En bekendtgørelse er gældende for myndigheder og borgere. Når Folketinget har vedtaget en lov, får den minister, som har ansvaret for området, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området. I de fleste tilfælde er det en styrelseschef, der udsteder og underskriver bekendtgørelsen. Ministeren har ansvaret for, at bekendtgørelsen har hjemmel i loven. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og gælder for det samme som loven, dvs. for både myndigheder og borgere. Derfor skal bekendtgørelsen også offentliggøres i Lovtidende, inden den træder i kraft.
En bekendtgørelser er en betegnelse for en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement. En bekendtgørelse udstedes med hjemmel i lov og indeholder regler, som er mere specifikke end den lov, som bekendtgørelsen har hjemmel i, og kan uddybe og præcisere en enkelt paragraf.
En bekendtgørelse er gældende for myndigheder og borgere.
Når Folketinget har vedtaget en lov, får den minister, som har ansvaret for området, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på området. I de fleste tilfælde er det en styrelseschef, der udsteder og underskriver bekendtgørelsen. Ministeren har ansvaret for, at bekendtgørelsen har hjemmel i loven. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og gælder for det samme som loven, dvs. for både myndigheder og borgere. Derfor skal bekendtgørelsen også offentliggøres i Lovtidende, inden den træder i kraft.

OPDATERING 31. Januar 2015: Link til ny ‘Bekendtgørelse om grønsagsfrø’ gældende fra d. 1. februar 2015 – ingen ændringer, desværre!

Jeg bytter frø, og sælger nogle. Alle er fra egen have og lidt fra andres. Således er jeg med til at sikre biodiversiteten, at planterne tilpasser sig og bliver robuste, det sted de vokser. Frøbytte skal der være meget mere af. Lokale frøbiblioteker planlægges for tiden rundt omkring i landet. Det giver utroligt god mening at bytte frø lokalt – både i nationalt og internationalt perspektiv (biodiversitet, sundhed, grønne fællesskaber og klimatilpasning). Vil du vide mere om hvorfor, vil jeg anbefale at du ser denne video med Vandana Shiva: Se video

Frøsamling er en naturlig forlængelse af de første par skridt ud i havedyrkning. Det er helheden og den viden man får om cyklus, der er essentiel – planten fra jord til bord. Man kan bytte sig til nye spændende sorter og så er hjemmehøstede frø mere robuste. De er tilpasset voksestedet og har tilmed en meget høj spireevne (ofte meget bedre, end de frø man kan købe) – glæden er desto større!

Frøbiblioteker: Jeg tror, at frøbiblioteker er nøglen til et mere sikkert og robust fødevaresystem. Frøbiblioteker giver fri adgang til frø, beskytter mangfoldighed og uddanner lokalsamfund i havedyrkning og frøsamling.

Jeg går ind for borgeres frihed til at dele med hinanden. Ovenstående bekendtgørelse burde kun have til formål at regulere kommercielle områder – ikke almindelige borgere – og den slags love må heller ikke være til skade for iværksættere. Jeg er selv en. Interessen for havedyrkning og frøhøst er stærkt stigende. I grønne foreninger oplever man stor medlemstilgang. Efter flere års stilstand er for eksempel Foreningen Frøsamlerne gået fra et medlemstal på 150 til 700 på to år. Mange borgere ved ikke, at det er ulovligt at bytte og sælge de frø man høster i egen have. Hvad siger poltikerne? Ved de det?

IMG_0644

Jeg er medlem af Frøsamlerne. Der høster jeg viden og deler frø og bliver bekendt med ny frølov. Det er afgørende for vores børns fremtid, at biodiversiteten ikke går tabt. Vi skal alle kunne købe, bytte, sælge og udveksle frø.

I Frøsamlerne er indsatsen med at bevare og videreformidle de gamle og udrydningstruede frø og planter ret beset ulovlig i henhold til den nuværende lovgivning. Det vil jeg gerne have lavet om og få skabt rimelige vilkår for, at biodiversiteten mht. fødevarer og -planter kan styrkes og opformeres. I andre lande, især Østrig, har man en mere hensigtsmæssig lovgivning, som er godkendt af og ikke i modstrid med de generelle bestemmelser fra EU.

NYE BEKENDTGØRELSER I 2015, et resultat af arbejdet i Foreningen Frøsamlerne, Landsforeningen Praktisk Økologi, Eventet FRØ POPUP og Dialogforum om EU Sortslovgiving.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sædekorn – nr. 1033 af 03-09-2015:

HTML udgaven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173974

PDF-udgaven: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1033&s20=2015

 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markfrø – nr. 1034 af 03-09-2015:

HTML udgaven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173975

PDF-udgaven: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1034&s20=2015

 

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grønsagsfrø – nr. 1035 af 03-09-2015:

HTML udgaven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173983

PDF-udgaven: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=1035&s20=2015


Fornylig blev et høringssvar fra Frøsamlerne sendt til Natur- og Erhvervsstyrelsen med håb og forventning til, at der er flere politikere, der vil bakke op så det igen vil blive lovligt at formidle, bytte og sælge frø. Du kan læse hele høringssvaret her: Høringssvar 14. januar 2015

Gør bæredygtighed til gymnasieskolens kvalitative vision

Denne artikel har været bragt som kronik i Gymnasieskolen d. 25. februar 2015

Af
Mads Strarup, gymnasielærer Københavns åbne Gymnasium og
Signe Voltelen, arkitekt og urban farmer, indehaver af OPENgardenCPH

I den verserende lovgivningsdebat om fremtiden for den danske gymnasieskole synes særligt en type argumenter at blive anvendt – de rent kvantitative: Hvor mange skal gå i gymnasiet? Hvad skal man minimum have af karakter i dansk og matematik? 02, 4 eller 7? Hvad skal studenter kunne, når de står med huen på hovedet? Og hvor hurtigt kan vi få dem ind på en videregående uddannelse? Men denne substantielle gymnasiedebat halter, idet ingen – eller i hvert fald meget få – ytrer sig kvalitativt om, hvad gymnasiet skal indeholde i de tre år, hvor vi har de unge mennesker under vores vinger. Hvad vil vi som samfund med gymnasieskolen? Hvilken type borger – ud over en, der besidder en række faglige kompetencer – vil vi gerne have ud i den anden ende?

Siden gymnasielovgivningen af 1958 – også kaldet den røde betænkning – har gymnasieskolens kvalitative idealer sværmet omkring begreber som mellemfolkelighed, samfundsengagement, demokrati. Det er dog vores påstand, at dette overordentligt positive uddannelsesmæssige grundsyn ikke i sig selv er tilstrækkeligt i en verden, hvor der ikke kun er demokratiske udfordringer at slås med, men hvor fremtidens borgere også vil stå over for en række omfattende klimamæssige og omstillingsmæssige udfordringer af hidtil uhørt størrelse.

Generationsegoister
Netop 2015 markerer tiåret for FN’s uddannelsesprogram Uddannelse for bæredygtig udvikling, der siden 2005 har lagt vægt på nødvendigheden af, at generationer af unge mennesker verden over har skullet oplæres til en form for bæredygtig dannelse. En vision, der er til at føle på. Desværre er denne vision kun i meget begrænset omfang nået ud til de danske gymnasieelever.

Som Jørgen Steen Nielsen har fremlagt det i bogen Den store omstilling, og som canadiske Naomi Klein beretter om i sin nyeste udgivelse Intet bliver som før: Kapitalisme versus klima, så har verdenssamfundet i den mellemliggende periode siddet eftertrykkeligt på hænderne, hvorfor vores økosystem stadig står over for voldsomme udfordringer. Med den hastighed i klimaforandringerne og de deraf afledte havvandsstigninger går der ikke mange årtier, førend det igen bliver muligt at tage sig en dukkert fra Gammel Strand i indre København.

Hvis klimaet havde et sprog, hvad ville dets varme vintre og dets somres skybrud så fortælle os: Stop! Vend om! Gør det modsatte af, hvad I gør! Men hvad gør vi? Vi fortsætter ufortrødent vores skadende adfærd med et klimaignorant smil trukket ud over ansigtet. På denne baggrund er der således massivt behov for en gymnasieskole, der tager den manglende bæredygtige dannelse seriøst.

Men hvorfor er der ikke sket en ændring? Hvorfor vender udviklingen ikke, idet flere og flere mennesker bliver bevidst om udfordringens omfang og nødvendighed? Svarene på disse spørgsmål er givetvis mange og kan variere fra person til person, men et bud er, at konsekvenserne ikke rammer os selv lige nu og her. Slår man sig over fingrene med en hammer, så rammer smerten øjeblikkeligt, men CO2-udleder man tur/retur til New York to gange årligt, så går der 50 år, før konsekvenserne indfinder sig – og til den tid har enhver glemt sit ansvar et halvt århundrede forinden. Nutidens menneske er således en slags generationsegoist uden blik for konsekvenser for kommende generationer. Og det er her, at gymnasieskolen kommer på banen. Gør bæredygtighed til gymnasieskolens kvalitative vision. I et land, hvor vi ikke er bange for at erklære, at vi bruger vores udenrigspolitik aktivistisk, bør vi også bruge vores gymnasielovgivning aktivistisk og således blankt erkende, at vi ønsker at forme en særlig type menneske: den økologisk bevidste samfundsborger.

Inspiration fra efterkrigstiden
Kan det lade sig gøre? Kan vi overhovedet vende udviklingen? Entydigt ja! Mennesket er en særlig størrelse, der er parat til at efterlade etablerede adfærdsnormer, hvis fidusen i det er åbenlys – og tager man et lille blik tilbage i fortiden, vil man forstå, at fremtidige ændringer er mulige. Tændsatsen til forandringer finder vi ofte i forbindelse med en eller anden for form krisesituation, hvor folk er blevet en række erfaringer rigere og således er vidende om, at fremtiden nødvendigvis må tage sig anderledes ud end fortiden. En sådan krise oplevede vi i store dele af Europa i efterkrigsårtierne, hvor de antidemokratiske rystelser fra totalitarismens hærgen under Anden Verdenskrig var ved at blive en del af den kollektive erfaringsbank. Aldrig mere ville man have en befolkning, der var så autoritetstro, at nazismens og fascismens lederskikkelser ukritisk kunne etablere sig som despotiske diktatorer, der lod hånt om demokrati, ligeværd og medmenneskelig tolerance.

For at imødegå denne tendens tog man folkeskolen og gymnasieskolen til hjælp og indskrev i lovgivning og formålsparagraffer, hvorledes disse uddannelsesinstitutioner fremover skulle hvile på en uddannelsestrekant bestående af demokratisk sindelag, mellemfolkelig forståelse og samfundssind. Helt konkret bevirkede det blandt andet, at man fjernede det lille katederpodium, hvorfra læreren docerede sin overlegne viden til de uvidende elever. Nu skulle læreren være i øjenhøjde med eleverne, hvorfor det ikke længere var udenadslære og gengivelse af lærerens viden, der blev honoreret, men snarere evnen til diskussion og således også en mulig tilsidesættelse af lærerens alvidende autoritet. Alt sammen tiltag i den demokratiske dannelses navn, som sidenhen har gjort Danmark til et af de mest velforankrede demokratier i verden. K.B. Andersen, forhenværende undervisningsminister med mere, sammenfattede tankegangen aforistisk: ”Det væsentlige for den demokratiske opdragelse bliver at lære mennesker at være sig selv uden at være sig selv nok.”

Måske skulle vi tage ved lære af, hvordan befolkningen i efterkrigstiden brugte en afsluttet krisesituation til at korrigere retningen for fremtiden. Måske skulle vi gøre ”bæredygtighed” til det samme for det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner, som ”demokrati” var for det 20. århundredes. Hvis vi skal lykkes med at skabe en bæredygtig bevidsthed hos befolkningen, så bør vi præge gymnasieelever i en retning, så de i deres gøren og laden ikke kommer til at fremstå som en samling generationsegoister med udtalt klimaignorance. Med skelen til K.B. Andersen kunne man således formulere fremtidens undervisningssyn: Det væsentlige for den bæredygtige opdragelse bliver at lære generationer efter generationer at være sig selv uden at være sig selv nok.

På kanten af naturen
Det er egentlig pudsigt. Mennesket er et stykke natur, så hvordan er vi kommet dertil, hvor fornemmelsen for naturens konkrete udfordringer totalt bliver negligeret? Den danske filosof K.E. Løgstrup skrev i en af sine senere værker: ”På kanten af naturen kommer vi på kant med naturen.” Og i netop denne indsigt indkapsles klimaoplysningens problem til perfektion. Afstanden fra os og til naturen og dens processer er ganske enkelt blevet for stor, og alle fremskrivninger forudsiger, at den kun bliver større, idet flere og flere mennesker ønsker at bosætte sig i storbyen fremover. Vi er således nødt til at gøre op med ideen om, at hér er by, og dér er natur, hér er produktion, og dér er konsumption, hér er videnstilegnelse, og dér er vidensanvendelse, men i stedet integrere disse elementer langt bedre i hinanden. For ellers ender vi med at få borgere, der heller ikke i fremtiden kan begribe nødvendigheden af akut klimamæssig ageren.

Hvad skal aktivt gøres i uddannelsessektoren? Opret obligatoriske miljøråd på folkeskoler og gymnasier, insistér på vegetardage i gymnasiets kantine, lav window-gardening i samtlige klasseværelser, gør som på mange californiske highschools og bryd asfalt i skolegården op og anlæg små klassehaver, sæt bistader og hønsehuse på taget af skolens bygninger, og geninvester overskuddet i vindmøller eller andre bæredygtige energikilder, undervis i almanaktænkning, og lær eleverne om årstidens grøntsager, således at de ikke tror, at importeret citrongræs og koriander er en menneskeret i januar måned – you name it, mulighederne er legio.

Men frem for alt, kære uddannelsespolitikere, integrér det bæredygtige dannelsesideal – parallelt med det demokratiske dannelsesideal – i den gymnasielovgivning, som I netop nu sidder og forhandler om, således at denne ubegribeligt vigtig dannelsesopgave ikke blot skal løftes af Tordenskjolds beredvillige soldater, og efteruddan samtidig personalet på landets gymnasier, således at gymnasielærerne magter af varetage denne opgave, samtidig med at de kan være med til at sikre den nødvendige faglighed, som selvfølgelig skal arbejde parallelt med de bæredygtige dannelsesintentioner.

“Aldrig har tiden været så moden til at sætte den bæredygtige sag forrest på dagsordenen – aldrig har det været så nemt at tage et skridt ind i fremtiden”.

Link til artikel i Gymnasieskolen

Billeder af Det grønne Klasseværelse 

Mads Strarup er gymnasielærer på Københavns åbne Gymnasium og projektleder på Det Grønne Klasseværelse, og Signe Voltelen er urban farmer og arkitekt på Det Grønne Klasseværelse. Det Grønne Klasseværelse er et udendørs undervisningslokale på taget af Københavns åbne Gymnasium, som blev taget i brug i september 2014 på det, der engang husede rektors private tagterrasse. Den didaktiske grundidé med dette anderledes undervisningslokale er, at gymnasieeleverne her skal stifte konkret bekendtskab med såning, spiring, plan­ter, biodiversitet, regnvand, genbrug, kompostering med mere og således få en forståelse for naturens processer, bæredygtighed, klimaudfordringer og grøn omstilling.


→ Tilmeld dig det månedlige brev om urban farming


OPENgardenCPH’s favorite urban farms & gardens

Here is e few of my favorite places in Copenhagen. Normally I write in Danish, but since you asked – thanks – from different corners of the world, this is in english, hope everybody is comfortable with that.

‘Favorite Urban’ list is not long yet, but I build on it so that you can return when you want inspiration for urban farms, urban gardens, roof gardens and all edible landscapes.

Follow OPENgardenCPH on daily basis INSTAGRAM ♥ TWITTER ♥ FACEBOOK

Welcome to newcomers to OPENgardenCPH – a blog about #urbanfarming, #practiculture, #slowliving, #edible #biodiversity, #seeds and more ..♥ OPENgardenCPH is a city garden company in Copenhagen. We build gardens in the city, gives presentations and curate workshops on urban farming, green/food literacy and topics within ‘From Garden to Table’. Founded in 2013, OPENgardenCPH is run by architect and urban farmer Signe Voltelen with the support of dedicated people and partners. If you want to know more, have an idea for collaboration or want to host a workshop? Get in touch, we’d love to hear from you!

 


Favorite Urban Farms and Gardens


østergro2ØsterGro – rooftop farm in Copenhagen
I love the view, the mission and the people!

The rooftop farm is located on the roof of an old car auction hall in Copenhagen, Østerbro. As a Community Shared Agriculture (CSA) associationThey cultivate vegetables, keep bees and chickens on their 600 square meter roof.

FACEBOOK
MAP

 

 

Skærmbillede 2015-05-10 kl. 23.35.22

MULD
Here the food comes directly from the garden, check MULD, the idea is strong! Maybe it’s not urban, peri-urban, let’s call it an urban connected farm.

Farming and gatherings in the rural countryside just outside Copenhagen. Mulddamgaarden, short name MULD (Soil in danish) is a small specialty farm with a mission: ‘Shortcutting the way from farm to fork’.

WEB
FACEBOOK
INSTAGRAM
MAP

 

294x294_forside1

Grantoftegaard
A peri-urban organic farm. An eco-social farm with farm shop, goats, chickens and horses. Kitchengarden plots, vegetable gardens and nature. Go there by train and then walk for 20 minutes.

WEB
FACEBOOK
INSTAGRAM
MAP

 

 

 

byhaven-bc3b8nnestativByhaven 2200
A community garden in a public park at the corner of Hørsholmsgade and Stefansgade in Nørrebro, a multicultural and trendy neighborhood of Copenhagen.

Byhaven 2200 is a part of Hoersholmsparken. You can find it on the corner of Hoersholmsgade and Stefansgade, Noerrebro in Copenhavn.

BYHAVEN2200 FACEBOOK GROUP
WEB
MAP

 

 

kongens køkkenhaveKongens Køkkenhave
King’s Vegetable Garden – Workshops in the King’s Garden.

King Christian IV’s ‘Herb Garden Man’ cultivated cabbage plants and flowers for the king’s vegetable garden.Herb Garden Man was called the king’s gardener, at the time 350 years ago. He prepared garden plants early, so that they could later be planted out in the king’s vegetable garden.

Kongens Køkkenhave – Kings Kitchen Garden workshops is developed by OPENgardenCPH.

WEB

New Nordic Food goes Moroccan

by Kristin Astrup Aas

More than a 100 people was gathered a November evening, at a rooftop terrace, in the old city of Marrakech to eat, mingle and learn about New Nordic Food and urban farming. The event was hosted by the Nordic Council of Ministers in collaboration with us.

The guests; employees from the Nordic embassies in Rabat, climate researchers, Ambassadors, diplomats, local business acquaintances and other employees and friends of the Council was all in Marrakech as participants at COP22, the International Climate Conference. They were served a four-dish dinner, composed of organic vegetables, fruits, cheese and nuts, all freshly picked in the Marrakech area, prepared on an improvised kitchen consisting of a table and a barbecue. To accompany the food the guest had three types of organic Moroccan wine.

 

New Nordic Food goes Moroccan – urban farming at COP22
We were invited to choreograph and implement the event in accordance with the principles of New Nordic Food, a focus area of the Nordic Council of Ministers.  But how to do New Nordic Food in Morocco? Taking offset in the values: Season, ethics, health, and sustainability we chose to do an all vegetarian menu, based on what was growing and ripe in the area, at the moment. We also did an effort to find and support small local, environmental and social sustainable producers of everything from what was on the plates to what the dinners was served on.

Urban and organic farming in Morocco
Marrakech is historically known for it`s beautiful ornamental gardens, and the flat roofs and courtyards of the Riads could potentially be used for growing food all year around. Nevertheless are growing crops not very visible inside the city. This might change in the near future. A government-sponsored project in Casablanca has for the last ten years researched on urban agriculture as an integrative factor of climate-optimised urban development, and in April 2017 Marrakech is hosting an international conference on urban agriculture and food security.

Organic farming is not a new phenomenon in Morocco. Traditionally food has been produced small scale, using natural methods and following the lunar calendar. This tradition, called Beldi is to some extent still followed today, especially during religious festivals. However, certificated organic production is still relatively small, but growing. In the Menara district in Marrakech it is possible to by organic fruit, vegetables, bread and animal products directly from the farmers at the Marchè Paysan, every Saturday morning.

img_0110
Farmers Market in Marrakech- Marchè Paysan Foto: Andrea Pontoppidan

Marché Paysan Marrakech
Centre Holistique Terre d’Eveil
Marrakesh, Morocco
Using agriculture for social change and environmental awareness

Half an hour drive out of Marrakech, at the foot of the impressive Atlas Mountains, lies the Ourika Valley. In this fertile area we found most of our local partners, and harvested the commodities for our food event.

Omar Hajji inherited few years ago his family’s olive farm and started together with his wife Kenza the process of transforming the then arid landscape into a lush and abundant organic farm and research centre. In addition to being a place for sharing practical knowledge the farm is also arranging seminars and workshops on subjects related to environmental health, human health and intercultural understanding.


At Marrakech Organics they are now producing olive oil and black olives as well as fresh, organic fruits and vegetables, animal products, aromatic and medicinal plants grown following permaculture principles and tools. The production is now huge enough to provide up to hundred families with a basket of freshly grown every week.

Further into the valley, by the river, are the women from the Aborghlou cooperative working on an organic fruit tree and medicinal plants nursery. We have been told it’s the first women’s cooperative in Morocco. Traditionally farming has been an activity for men, and through the project women are empowered by learning new skills and having their own income. The project is initiated by the High Atlas Foundation, an organisation supporting rural farmers to move away from subsistence agriculture, which they believe is at the root of rural poverty, and transition to organic cash-crop farming.

SLOW - NordForsk: Marrakech, Marokko

 

Dar Taliba boarding school for girls
Agricultural skills are also a cornerstone in the education at the Dar Taliba boarding school for girls, which in addition to maintaining ornamental, vegetable and aromatic herb gardens in the schoolyard, have implemented a program of ethnobotany, gardening and permaculture. Traditional plant knowledge and horticultural practice are an important part of wellbeing in Amazigh communities of the High Atlas. However, when children go to public schools for further education, they lose opportunities to learn about agriculture, gardens and wild plant use. At the Dar Taliba they teach girls to grow and use local plants that features in their ancestor’s lives, and are now in the process of compiling a book of culinary and medicinal recipes.

Dar Taliba boarding School

 

If you go to Marrakech – eat at Amal!
In the neighbourhood Gueliz, you can find the Amal Centre, a non-profit association dedicated to the empowerment of women from disadvantaged backgrounds including widows, divorced or single mothers, orphans, women who have worked as child maids, and women who have had little or no education through restaurant training and job placement. The restaurant made fresh juices for our food event on the rooftop. Besides being a very good cause, the restaurant makes delicious and affordable food.

Visit Amal Centre

img_1211
Amal Centre, the traditional bread is baked / Foto: SLOW

Skovhave

En skovhave i Holland

En skovhave eller skovlandbrug er et havedesign som efterligner en ung og åben skov, hvor flest mulige planter er spiselige. Skovhaven består af flere planteniveauer: træer, buske, slyngplanter, flerårige grønsager, urter, blomster og rodfrugter som plantes sådan at samspillet mellem planterne styrker havens økosystem og balance. Eksempler på skovhaver:

Ketelbroek Food Forest
Beacon Food Forest
Stephen Barstows Blog
Ny skovhave ved Køge 
Skovlandbruget på Svanholm