Tilpasning af biotop, læringsmiljø og klimamåling på biers reder.

I samarbejde med AV Miljø, omdannes en del af ARC – Amager Ressourcecenter’s områder i Hvidovre til et blomstrende landskab – en stor indsats for biodiversiteten. Her omdannes landskabet i de kommende år, fra “kun” at have været et funktionslandskab med deponi, til også at være en bi-venlig biotop. Flere blomstrende urter, stauder, frugttræer og buske, vil give plads og føde til mange flere forskellige bestøvere, heriblandt vilde bier.

Hele 7 bi-redekasser specifikt til vilde bier er opstillet på AV Miljøs område. Tre af dem står på Skolehøjen, og danner ramme for forbedring af biodiversiteten og læring om klimaforandringernes påvirkning af vores bestøvere. Redekasserne på Skolehøjen fungerer som en målestation for klimaforandringer.

Temperaturen inden i redekasserne manipuleres og kan derved danne ramme for måling af forskelle på temeraturudsving. Redekasserne er forsynet med digitale termometre, der registrerer temperaturudsving året rundt. De registrerede temperaturer sammenlignes med hinanden og med historiske, internationale videnskabelige data.


Projektet er udført af: OGCPH + Habeetats
For yderligere information om projektet, er man meget velkommen til at kontakte os her