Høst selv plantager

Bær til saft, marmelade, sirup, kompot og sommermad høstes i rigelige mængder på plantager – de bugner lige nu! Vi tog på udflugt til Ventegodtgård i Lille Skensved ved Køge. Her er der bær, frugter og grøntsager man kan plukke selv og på et par timer havde vi lommerne fulde af solbær, stikkelsbær og jordbær. Nok til safter og marmelader, her er et par hurtige opskrifter.
stikkelsbærEt par steder jeg kan anbefale: Ventegodtgård ved KøgeAssers Mølle i Lejre, Grennesminde Gartneri, Fuglebjerggård i Helsinge

Opskriften er tilpasset sådan at bærene fryses i portioner med alt hvad der skal i, klar til at tage op og tilberede efterhånden som det skal bruges. Marmelade “en minute”.

Solbærmarmelade 
1 sylteglas (3,7 dl)
3 dl. bær
1 dl. sukker
mynteblade

Stikkelsbærmarmelade
1 sylteglas (3,7 dl)
3 dl. bær
1 dl. sukker
lakridspulver

Rens bær og læg dem direkte i glasset, held sukker og mynte/lakrids over og sæt låg på. Fryses ned i portioner til senere brug. Optøes og varmes op i gryde ca.10 min, indtil det er marmeladekonsistens. Kan eventuelt tilberedes direkte i sylteglasset i mikroovn, hvis man har sådan en.
Efter opvarming i gryde, hældes marmeladen på samme sylteglas, som bærene var frosset i og kan opbevares på køl ca. 2 uger.