Kærlighed til spisekammeret

Ham her, Rohan Anderson, minder mig om Svend, vores gamle nabo på Møn. Svend var mester i at røge pølser og fisk, havde tykke brillestel, en skjorte magen til Rohans og samme statur. I det hele taget var Svend og hustruen Birgit de mest hjertevarme og gæstfrie naboer man kunne tænke sig – og et fantastisk eksempel på hvordan man kan selvforsyne en familie, med rigelige mængder af velsmagende mad, tilberedt hjemme med tid og kærlighed.

En af mine urtefavoritter, Portulak, groede i urtehaven og blev ofte brugt. En småblomstrende, enårig, sukkulent plante, med en anelse syrlighed og virkelig fin og knasende friskhed.
En af mine urtefavoritter, Portulak, groede i urtehaven og blev ofte brugt. En småblomstrende, enårig, sukkulent plante, med en anelse syrlighed og virkelig fin og knasende friskhed. Foto: Maja Dumat

Svend og Birgit dyrkede deres spisekammer. De havde køkkenhave, får, høns og en stor røgeovn bagved loen. I køkkenet stod et brændefyret komfur med ringe og tre låger og kryddereddiker, snapse, spegepølser, røgede fisk, postejer, hjemmerørt mayonæse i lange baner og syltesager stod på rad og række i det kølige mørke bryggers, lige efter entréen lige inden stalden. I deres hjem var der altid noget der blev fermenteret, røget, saltet, bagt, syltet, brygget – der duftede forskelligt i hvert rum og der var altid en eller anden ret i gang på køkkenbordet – kom man forbi, bød de på måltid.

Jeg er overbevist om, at nabohjemmet har været afgørende for mine evner og viden om mad og dyrkning. Her har jeg tilbragt mange mange timer, i haven og i køkkenet – hver dag efter skole. Man var ikke med i alle opgaverne, men lige ved siden af – se, lugte og smage. Alle de salte, røgede, gærede, fade og syrlige dufte – duften af jord og køligt spisekammer og duften af brændt træ og fedt og eddike – det er alt sammen kendetegnende for en naturlig sammenhæng mellem have, tilberedning og hjem.

Det giver god mening af vi skal have disse dufte i vores liv, lære processerne at kende og på den måde vide hvornår noget er godt eller dårligt. Hvordan det skal lugte og nuancer i de forskellige stadier en fermentering kan have.

Frihed. At være i stand til at gære dej til brød, at fylde hjemmet med duft af hjemmebag og eddiker, at hive grøntsager op af jorden. Det at dyrke maden selv, rammer lige ind i min frihedstrang.

At droppe den næsten infantile afhængighed det er, at andre har ansvaret for at tilberede ens mad. Lige der er jeg liberal. Fri for at sætter mine penge ind i et marked, som vi alle ved, fremstiller mad for at tjene penge, ikke for at give os et nærende, sundt og ordentligt måltid. Det er der ikke noget mærkeligt i, madindustrien har bare sine begrænsninger. Det opfylder ikke mine behov og andre familiers behov for at få ærlig og ordentligt mad på bordet. Dybest set mener jeg at mad dyrkes og laves bedst hjemme – og at vi som samfund ville spare en masse penge i sunhedssektoren, hvis vi valgte at fremme det.

Skærmbillede 2015-01-07 01.09.35
“My next cook book cover will be just like all the others. A cheesy photo of me being all foodie and experty.” Billede venligst udlånt af Rohan Anderson.

Rohan Anderson

På den anden side af Jorden, lidt udenfor Melbourne, dyrker Rohan sin ager, sit spisekammer, med stor kærlighed; Whole Larder Love. Hans mission er at vise hvordan man dyrker sin egen mad og leve fri og sund. Med sin kone Kate Berry, og deres fire børn, flyttede han fra et liv med fastfood og take away, som den overskydende tid i et hektisk liv tillader, til et liv som selvforsynende grøntsagsdyrker, jæger og forfatter til bogen ‘Grow Gather Hunt Cook’. Det er befriende, ærligt og enkelt! Læs om dem her Whole Larder Love.

ENGLISH VERSION