Botanisk Haves Dag 2014

OPENgardenCPH holder kokedama workshop på Botanisk Haves Dag. Sidste år var det med Frøcirkus, sammen med frøgartnerne Gert og Holger. Den 1. juni kan du være med til at binde de mystiske, små kugleformede haver! Du får din Kokedama med hjem til at hænge på altanen eller i stuen. Sammen med Sue, gartner i Botanisk Haves palmehus, viser jeg hvordan man binder planten med jord og mos. Workshoppen holdes tre gange, kl. 13.30, 14.30 og 15.30 –  Vi står ved formidlingsdrivhuset – vi ses!

En dag med botanik, mad, urban farming, høns, workshops, praktisk økologisk havedyrkning, skolehaver, foredrag, musik og  MEGET mere i Københavns smukkeste oase!