REGROW – gulerodstoppe gror til nye rødder

I et forsøg i april satte jeg rester fra salat, selleri, bladselleri, løg, gulerødder, hvidløg, ingefær, porrer, citrongræs og puntarella i potter med jord. Alle ‘ender’ og ‘toppe’, køkkenskrald på vej til komposten – kom i stedet i potter til Re-Grow.  Se Facebookalbumet med Re – Grow forsøgets start her

Nu, 5 måneder efter, er salat og hvidløgsblade spist og nogle frø høstet. Porrerne gror stadig og bliver klippet ned, og vokser frem igen. Porrerne dækker jeg til med blade og gran, når frosten kommer. Så må jeg se, om det kan blive til en flerårig urt i min have. De fire små toppe fra gulerødderne er blevet til overraskende meget.

“Re-grow er at lade “rodbunden” eller “plantetoppen” gro videre i pottemuld. Eksempelvis bunden af en bladselleri, som skæres af og ofte smides ud. Bunden sættes i jord og vil fortsætte med at sætte små friske skud. Skudene vokser og bliver til friske små bladselleri, som kan bruges hele vinteren.” .. mere om Re-Grow HER.

Re-Grow forsøget var en del af “Vinterhave i vinduet” workshoppen tidligere på året – hvor alt hvad der kan gro i en lille vindueskarm blev afprøvet. Spirer, minigrønt, Kokedama og Re-Grow. Den slags forsøg kommer der mere af herfra – tomatplanter, minigrønt m.m.

Havegulerod: Daucus carota ssp. sativus
4 Re-Grows – crooked!! Alle er havegulerod: Daucus carota ssp. sativus

Efter ca 3 uger i potte, blev gulerodstoppene plantet ud i højbedet. Hurtigt voksede de 4 små toppe til kraftige 1,5 meter høje, store grønne planter, med ca 10-15 hvide blomsterskærme på hver. De har blomstret hele sommeren. En lader jeg stå til frøhøst.

Billederne herunder taler for sig selv – der var nok til 3 store glas pickles!

Se hvilke frø jeg høster i OPENgardenCPH på små “digitale herbarier”: Instagram – “Instabariums”. (Der kommer gulerodsblomsten også på, når den er klar, du kan følge mig på Instagram her)

“Re-Grows” er blevet til mere end flotte blomster. 4 vidt forskellige kompositioner af mange nye rødder!

Re-Grow handler i høj grad også om at udnytte det man har, at dyrke det man kan, på lille eller stor plads. Hvert år smides der store mængder grøntsager ud, inden de når hylderne. Fordi de er skæve, er de sværere at få til at passe i en pose.. men det er sådan den naturlige form også er.

Meget mere om gulerods-sorter via Havenyt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s